TRÆNING OP TIL 5 X UGENTLIGT
Den primære del af træningen vil foregå under rytter.
Der vil dog også blive inkluderet longetræning og arbejde for hånd, da det - i min optik - er en del af en alsidig og grundig træningsplan.
Det vil sige, at der udover den "direkte" træning, vil være inkluderet bomarbejde, balance-, styrke-, og koordineringsøvelser, så din hest bruger sin krop alsidigt, stærkt og balanceret under dens ophold.
Der vil være fokus på kommunikationen og samarbejdet imellem hest og rytter, således at din hest rides for fine og bløde signaler.
Din hest vil hele tiden blive præsenteret for træningen igennem et logisk, motiverende og gradvist system, som giver gennemsigtighed, engagement og ro.
Dette skaber et stærkt og positivt fundament, som du og din hest kan bygge videre på, når den kommer hjem.
MIN. 2 UGENTLIGE FRIDAGE
Din hest vil have min. to ugentlige fridage - fordi hvile er lige så vigtigt som træning, når krop og sind udvikles.
OPSTALDNING
Din hest går på enefold under dens ophold, så risikoen for skader minimeres. Den vil være ude så mange timer som muligt hver dag, og komme på boks om natten, når vejret er dårligt.
Boksen er strøet med spåner, og din hest har naturligvis stråfoder til rådighed i form af byghalm og/eller økologisk hø, når den er inde.
Om sommeren tilbydes der døgnfold i det omfang, vejret tillader.
Der er mulighed for både afgræsning og/eller tildeling af økologisk hø.
FODRING
Træningsprisen inkluderer:
- Stråfoder (byghalm og økologisk hø)
- Græs (kan fravælges hvis det ønskes)
- Vitaminer (MiniVit fra Equsana)
Skal din hest have kraftfoder (krybbefoder) og/eller tilskudsprodukter under dens ophold, bedes den medbringe det hjemmefra.
Den fodres min. 3 gange dagligt, således at fordøjelse og foderoptagelse optimeres bedst muligt.
GRATIS TERAPI
Når din hest skal starte et nyt kapitel af sin ridekarriere, kan vi ikke komme udenom, at uanset hvor gradvist og hensynsfuldt træningen forløber, så vil den udvikle muskelspændinger/ømhed - simpelthen fordi den begynder at bruge kroppen på en ny måde.
Derfor vil din hest modtage fysisk terapi i det omfang, jeg skønner gavnligt for dens udvikling/fremskridt. På den måde får vi taget hånd om eventuelle spændinger med det samme, de opstår - så din hest kan være veltilpas og afspændt under sin træning. Og det bedste af det hele er?
Terapien koster dig ikke ekstra - den er inkluderet i træningsprisen :)