BÆREDYGTIG BEVÆGELSE


  • Fysiurgisk terapi
  • Træning
  • Kurser
  • Foredrag
  • Clinics
  • Blog
  • Lidt om mig
  • Kontakt

Genoptræning



Har din hest været skadet?



Det er en skøn fornemmelse, den dag dyrlægen erklærer, at din hest er ophelet efter sin skade og nu må begynde sin genoptræning.

Du kan næsten ikke få armene ned!

Hvor bliver det godt at komme i gang igen!

Men..

Hvordan foregår sådan en genoptræning egentlig?

Hvad må du træne, og hvornår? Hvor hurtigt må du gå frem?

Du vil jo gerne have din hest tilbage i form hurtigst muligt - men du vil selvfølgelig heller ikke risikere at bryde skaden op igen.


Løsningen er: Et genoptrænings-ophold.



Når din hest skal genoptrænes





Ved at sende din hest i træning i de første faser af genoptræningen slipper du for tvivlen og bekymringerne for, om du "gør det hele rigtigt".

Du behøver ikke bruge en masse tid på at sætte dig ind i hestekroppens biomekanik, kompensationsmønstre, genoptræningsøvelser, udstrækning, hjælpemidler, støtteudstyr, osv.


Med solid uddannelse og erfaring indenfor anatomi, biomekanik, adfærd og træning kan jeg tilbyde din hest et individuelt og helhedsorienteret genoptræningsforløb.


I begyndelsen vil træningen foregå i longe og for hånd.

Når din hest skønnes klar, vil der inkluderes træning under rytter.

Formålet er at få lagt et stærkt og holdbart fundament, som du selv kan bygge videre på, når din hest kommer hjem.


TRÆNING OP TIL 5 X UGENTLIGT

En genoptræningsforløb er individuelt tilpasset. Der findes derfor ikke på forhånd en "manual" til, hvordan netop DIN hests forløb kommer til at se ud. Træningen vil i begyndelsen foregå i longe og for hånd, kombineret med nøje udvalgte bomøvelser, og i takt med hestens udvikling og fremskridt vil ridning inkluderes.


MIN. 2 UGENTLIGE FRIDAGE

Din hest vil have min. to ugentlige fridage - fordi hvile er lige så vigtigt som træning, når krop og sind udvikles.


TERAPI

Når genoptræningen påbegyndes, skal din hest lære sin krop at kende på ny, og finde tryghed i, at bevægelser, som under skadesforløbet måske føltes ømme eller smertefulde, nu kan udføres uden ubehag.

Et ophold inkluderer derfor en stor del fysisk terapi - både for at løsne op for kompensationsmønstre, og for at forebygge, at nye opstår. Målet er, at din hest er løsgjort og veltilpas under hele dens genoptræning.


UNDERVISNING

Tilbud om undervisning er inkluderet i træningsopholdet, så du er godt klædt på til at fortsætte din hests genoptræning, når den kommer hjem.


OPSTALDNING

Din hest går på enefold under dens ophold, og foldtid og foldens størrelse tilpasses efter dyrlægens anbefaling.

Der udover stilles en spånboks til rådighed - naturligvis med adgang til stråfoder. Der er mulighed for både afgræsning og/eller tildeling af hø.


FODRING

Træningsprisen inkluderer:

- Stråfoder (byghalm og hø)

- Græs (kan fravælges hvis det ønskes)

- Vitaminer (MiniVit fra Equsana)


Får din hest kraftfoder (krybbefoder) og/eller tilskudsprodukter, skal det medbringes hjemmefra.


Der fodres min. 3-5 gange dagligt (afhængig af årstid), således at fordøjelse og foderoptagelse optimeres bedst muligt.



OBS: Jeg tager kun heste i genoptræning, som har SKRIFTLIG erklæring fra autoriseret dyrlæge om, at hesten må påbegynde genoptræning.


Tlf: 25 39 85 36

Priser



1 måned (4 uger)





Træning inkl. undervisning

Opstaldning inkl.

stråfoder/græs + vitaminer

Fysisk terapi


Priser er inkl. moms


6.000 kr.

2 måneder (8 uger)





Træning inkl. undervisning

Opstaldning inkl.

stråfoder/græs + vitaminer

Fysisk terapi


Priser er inkl. moms


12.000 kr.

3 måneder (12 uger)





Træning inkl. undervisning

Opstaldning inkl.

stråfoder/græs + vitaminer

Fysisk terapi


Priser er inkl. moms


16.000 kr.

Inden din hest ankommer:





TÆNDER

Jeg anbefaler, at du får tjekket din hests tænder/mund max 2 måneder før ankomst


HOVE

Jeg anbefaler, at din hest beskæres/skoes max 3 uger før ankomst


Tlf: 25 39 85 36

v/Mette Thinggaard
Præstegårdsvej 10, Gudum
7620 Lemvig
Tlf: 25 39 85 36
baeredygtig.bevaegelse@gmail.com


RING TIL MIG
SEND MAIL